Guide til valg af el-cykel

Sammenlign og forstå motor, display – & batterisystemet på din el-cykel

– gennemgang af motor, display & batteri

 

skaermbillede-2017-02-03-kl-13-07-59

Når du skal investere i ny el-cykel er der mange ting at sætte sig ind i og tage højde for.
For at gøre det hele lidt mere overskueligt har vi sammensat og forklaret de vigtigste forhold.

Forståelse af grafen ovenfor:

El-cyklens batteri spænding (Volt batteri)

Elcykler er typisk forsynet med 24 eller 36 volts motorer og det bestemmer spændingen i hele det elektriske system. Elcykler med 36 V motor trækker oftes bedre, men det afgøres af, hvilken styring og motor cyklen er udrustet med.

Watt motor

Watt er defineret som en betegnelse for effekt – altså den energi motoren kan belastes med. Overført til brugen af din cykel handler det her om hvor meget din elcykel kan trække. Der er i Danmark sat en begrænsning på 250 Watt, som giver en ydeevne og fart på op til 24,5 km/t.

Ca. km på en opladning

Hvor langt en el-cykel kan cykle på en opladning, afhænger af rigtig mange ting. Der afhænger først og fremmest af batteri størrelsen altså hvor mange ampere den har. Producenterne har alle forskellige størrelse batterier og nogle af dem tilbyder mulighed for opgradering, b.la. Promovec, se skemaet nedenfor:

skaermbillede-2017-02-03-kl-13-09-00

Ikke kun størrelsen på batteriet har betydning for hvor langt det kører på en opladning. Vind, vejr, bakker, belastning, temperatur og alder har ligeså en betydning for rækkevidden. Alt spiller ind, dog har disse mindre betydning.

Godt råd: Et batteri kan sagtens “klat-lades”, det anbefales dog at batteriet oplades i min. 24 timer én gang om måneden for at optimere levetiden og ydeevnen.

Watt timer

Wat timer er ligeså en anden betegnelse for rækkevidden og afhænger af hvor meget strøm cyklen bruger under kørsel. Strømforbruget afhænger så af hvilke forhold man cykler under, som beskrevet i ovenstående.

Konklusion

Hvis vi kigger på alle de faktorer der har indflydelse på dit elsystem og batteri, så er der i virkeligheden ikke de store forskelle. Vi kan ud fra ovenstående konkludere at volt og watt er ens på alle vores modeller, derved ingen præference. Kigger vi på ca. km på en opladning ligger de alle sammen meget tæt, men afhænger ligeså af om du har valgt at opgradere dit batteri til et med flere ampere og derved længere rækkevidde.
Med andre ord minder de alle meget om hinanden og forskellene er små. Så tag valget med det største udgangspunkt i gear, type, display og design.


Motortyper

Alle producenterne laver forskellige motorer til deres elsystemer på cyklerne. Vi har her lavet en liste og forklaring af dem.

Promovec

Cyklen er udstyret med en frontmotor fra Promovec på 250 Watt. Promovec lover altid en velkørende og stabil kvalitet og de producerer komponenter der er velegnet til det danske klima. De giver danmarks bedste garanti på både batterier og motor og har en god service og backup.

Bosch

Bosch motorer er centermonteret i krank og er et anerkendt brand der har lavet motorer i mange år og med god kvalitet. Disse systemer til elcykler er ingen undtagelse. De er støjsvage og kommer med et display hvor man kan se ræddevidde, hastighed og justere trækkraft.

Yamaha

Yamaha har siden 1993 lavet elsystemer med centermotor. Systemet er et af de mest stabile og driftsikre på markedet. Det nye Yamaha PW system. Elsystemet afspejler via 3 sensorer brugerens kørselsmønster. Trækkraften kan derfor både være blid og kraftfuld. Trækkraften virker naturlig og jævn.

Trans-X

Trans-X er vores E-Fly system. Motoren aktiveres når der trædes i pedalerne og er centermonteret. Det er yderst støvsvagt og giver en meget behagelig køreoplevelse. Motoren er opbygget således at den giver en perfekt synergi mellem pedalkraft og motorens hjælpekraft.

Shimano Steps

Shimano Steps er et system med komponenter, der opfylder alle behov og giver en ultimativ ydeevne og pålidelighed. Shimano Steps er motorer der er centermonteret i krank. Systemet er med fuldt automatisk gearskifte (som opgradering) og baseret på et indvendigt gearnav. Et pålideligt og støvsvagt system der ikke skuffer.

skaermbillede-2017-02-03-kl-13-12-48


Display typer

– og dertil funktioner

skaermbillede-2017-02-03-kl-13-13-27

skaermbillede-2017-02-03-kl-13-13-58